Vor næstsidste dag her på det nordlige Bornholm, startede som de andre med morgenmad og derefter afgang på tur.


I dag skulle vi på det vi kalder for Sydturen. En dag hvor vi skulle se en håndfuld af de mere kendte seværdigheder rundt om på det sydlige Bornholm.
Vi startede med Helligdomsklipperne og sprækkedalsgrotten som man kalder for "Sorte Gryde".
Efter en smule ventetid gik langt de fleste af eleverne med undertegnede ind i den 70 m dybe og meget smalle grotte, hvor man også kunne være heldig og se den specielle Bornholmske Grotteedderkop.

Efter den oplevelse gik turen mod Østerlars rundkirke - en af de, for Bornholm, så karakteristiske kirker.
Næst på programmet var Almindingen den store skov midt på øen, som tilmed er Danmarks 3. største skov.
Herinde besøgte vi Rytterknægten/Kongemindet hvor undsigten i dag var usædvanlig god.

Madpakkerne blev også fortæret her, og så gik turen eller videre ned mod Ekkodalen.

Turen gennem gennem Ekkodalen foregik med de sædvanlige tilråb til en hvis herr Møller - men enten var han ikke hjemme eller også drikker han slet ikke mere.

Man var generel ikke imponeret over ekkoet, men sprækkedalen og den flotte natur fejler nu ikke noget :-)
På den anden side ventede Keld Holms busser med Claus ved rattet, og så gik turen ellers videre i retning af Dueodde.
På Dueodde var vi nede for at se noget af det fineste sand i Europa - jo de er ganske vist. Sandet ved Dueodde er så fint, at det faktisk tidligere er blevet brugt til timeglas.

Efter den oplevelse sluttede gik turen mod Svaneke, hvor dagens perlerække af besøg nu blevet kronet med en af (synes jeg i al fald) Bornholms hyggeligste byer.

Her kan man opleve alt lige fra bolsjekogerier til glaspustning og ikke mindst et rigtigt silderøgeri.
Klokken 16.15 gik turen atter nordover, hvor der nu kunne blive lidt "fritid" til både unge og gamle inden der blev kaldt til aftensmad.
Efter aftensmaden og dagbøgerne, blev der gjort rent på kamrene, vi skal jo op før en vis person for sko på i morgen.
Sidst på aftenen mødtes vi alle i fællesrummet hvor eleverne fremlagde deres Bornholmerfremlæggelser.
God nat - vi ses hjemme i Struer i morgen eftermiddag omkring kaffetid.